curtainvoxi
StudienoterPris og forløb

Hvad koster moderatorforberedelse, og hvad får prisen til at stige

Sofie Lindberg

5 min. læsning

Sofie Lindberg gennemgår, hvad der driver omkostningerne, når du forbereder dig som moderator: researchtid, øvelsesrunder, panelets størrelse og hvor meget feedback du får undervejs.

Hvad koster moderatorforberedelse, og hvad får prisen til at stige

Hvorfor prisen sjældent handler om selve samtalen

Når nye kursister spørger mig om prisen på moderatorforberedelse, forventer de ofte, at tallet hænger sammen med samtalens længde. Det gør det kun delvist. En samtale på tyve minutter kan kræve mere forberedelse end en på en time, hvis panelet er stort, emnet er fagligt tungt, eller deltagerne ikke kender hinanden. Det, der koster tid, er arbejdet før kameraerne tændes: research, spørgsmålsrækker og en plan for, hvordan alle får taletid.

Derfor bygger jeg øvelserne op, så du kan se hvert led for sig. Du lærer at researche, skrive spørgsmål og styre en samtale, og hvert af de tre dele fylder noget forskelligt i et forløb. I denne note ser vi på, hvad der skubber omkostningerne op eller ned, så du selv kan vurdere, hvor meget forberedelse du har brug for.

  • Research fylder oftest mest tid i begyndelsen
  • Panelets størrelse ændrer arbejdet mere end samtalens længde
  • Øvelsesrunder med feedback er den post, du bør prioritere

Researchtid er den første store post

Research er det led, du kan skære i, men sjældent uden at det mærkes. Hvis du skal moderere et panel med tre deltagere, skal du kende hver enkelts udgangspunkt, hvad de sandsynligvis vil sige, og hvor de kan være uenige. I vores øvelser træner du metoden på paneler med emner, vi har forberedt til dig, så du ikke selv skal finde kilderne, men tidsforbruget er realistisk.

Prisen stiger, når du vælger at øve research på flere forskellige emner. Hvert nyt emne kræver, at du lærer en ny måde at afgrænse stoffet på. Vælger du ét emne og går i dybden, bliver forløbet billigere og ofte mere lærerigt, fordi du kan sammenligne dine første og sidste udkast og se, hvad du har lært at udelade.

  • Ét emne i dybden er billigere end flere i bredden
  • Notater skrevet i hånden hjælper de fleste med at huske mere

Spørgsmålsrækker og antallet af udkast

Et godt spørgsmål kræver som regel to eller tre udkast. Det første er for bredt, det andet for ledende, og først det tredje åbner for et svar, der kan bruges. Når du skriver en hel række, ganger du den tid op, og det er her forløb ofte bliver dyrere, end man regnede med. Jeg anbefaler at skrive færre spørgsmål og bruge tiden på at pudse dem.

Du behøver ikke et spørgsmål til hvert minut. En række på fem til seks hovedspørgsmål med opfølgninger kan bære en halv times samtale, hvis du har tænkt over rækkefølgen. Jo flere udkast og gennemgange med en instruktør, desto højere bliver prisen, men også desto mindre behøver du at improvisere, når samtalen drejer af.

  • Færre, bedre spørgsmål sparer tid i hele forløbet
  • Opfølgningsspørgsmål forberedes, men skrives kort

Panelets størrelse og fordelingen af taletid

Fire deltagere er ikke dobbelt så svært som to, men næsten. Hver ekstra person betyder flere relationer, flere mulige afbrydelser og flere regnestykker over taletid. I øvelserne bruger vi en enkel tabel, hvor du noterer, hvor længe hver har talt, og lærer at læse den, mens samtalen kører.

Det er denne del, der gør større paneler dyrere at forberede. Du skal øve at invitere den stille deltager ind uden at gøre det akavet og at afbryde den, der fylder meget, uden at virke hård. Det kræver gentagelser, og gentagelser tager tid. Vil du holde prisen nede, så start med et panel på to eller tre og tag de større senere.

  • To eller tre deltagere er et fornuftigt udgangspunkt
  • Taletid noteres løbende, ikke bagefter

Feedback og øvelsesrunder

Den post, jeg ville være mest tilbageholdende med at skære væk, er feedback. At se sig selv moderere og få en konkret tilbagemelding på, hvor du talte for meget, eller hvor en pause blev for lang, flytter dig hurtigere end endnu en timers læsning. Her afhænger prisen af, hvor mange runder du tager, og hvor lang tid der bruges på gennemsyn.

Vælger du få runder, bliver forløbet kortere, men du får færre chancer for at rette fejl. Vælger du mange, bliver det dyrere, men du kan nå at prøve forskellige stilarter. De fleste, jeg har undervist, ender med tre til fire runder, hvor sidste runde ligner en rigtig optagelse og de første er mere afslappede øvelser.

  • Tre til fire runder er et realistisk mål
  • Gem optagelserne, så du kan sammenligne første og sidste runde

Sådan holder du omkostningerne nede uden at miste udbytte

Du får mest ud af forløbet, hvis du kommer forberedt til første øvelse. Læs opgaven igennem, vælg et emne, du er nysgerrig på, og skriv et første udkast til spørgsmål, før du møder instruktøren. Så bruger vi tiden på at forbedre i stedet for at begynde forfra.

Vær også ærlig om dit udgangspunkt. Har du moderet før, kan du springe grundøvelser over. Er det helt nyt, er det klogere at tage det i et roligt tempo end at presse flere moduler sammen. Du øver dig i et trygt miljø uden pres, og du kan altid spørge os om, hvad der passer til dit niveau, inden du beslutter dig.

  • Mød op med et første udkast til spørgsmål
  • Fortæl instruktøren, hvad du har prøvet før

Prisen på moderatorforberedelse afgøres af research, antal udkast, panelets størrelse og mængden af feedback, ikke af samtalens længde. Vil du holde udgiften nede, så vælg ét emne, et lille panel og få, men velpudsede spørgsmål. Prioritér feedback, for den er det, der gør dig bedre fra runde til runde. Kontakt os, hvis du vil tale om, hvad der passer til dit niveau.

Læs også i studienoterne

  1. Overgange mellem talere: tjekliste før du beslutter dig

    Før du vælger at arbejde med skift mellem talere, kan du gå en kort tjekliste igennem: cues, kameraer, lyd og moderatorens rolle. Så ved du, hvad du træner.

  2. Fem fejl ved gulvledelse og signaler, og hvordan du undgår dem

    Jens gennemgår de fejl, der oftest opstår mellem kontrolrum og studiegulv, når du øver håndsignaler og nedtælling, og viser, hvordan små vaner gør samarbejdet roligere.

  3. Bag kulisserne: sådan bliver et skift mellem talere roligt

    Mette Aagaard viser, hvordan et skift mellem to talere forberedes og gennemføres på studiegulvet, med cues til moderator, kamera og lyd, så ingen i panelet mister rytmen.