Tjekliste til moderatorens forberedelse, før du beslutter dig

Researchen handler ikke om at samle så meget som muligt, men om at vide nok til at stille det næste spørgsmål naturligt. For hver deltager skal du kunne sige, hvad vedkommende arbejder med, hvilket synspunkt der sandsynligvis præger svarene, og hvad der kan gøre vedkommende utryg. I vores øvelser træner du metoden på deltagerprofiler, der er bygget til formålet, så du kan øve dig i ro og mag.

Notér også, hvem der taler gerne og længe, og hvem der har brug for en direkte invitation. Det er den viden, der senere afgør, om taletiden fordeler sig rimeligt. Skriv få linjer pr. deltager, ikke hele sider. Hvis du ikke kan have researchen i hovedet under samtalen, er den for omfattende til at hjælpe dig.

En god spørgsmålsrække har en begyndelse, der gør deltagerne trygge, en midte, hvor uenighederne får plads, og en afslutning, der samler tråden. Skriv spørgsmålene i den rækkefølge, du forventer at bruge dem, men behandl listen som et kort, ikke som et manuskript. Hvis en deltager allerede har besvaret spørgsmål fire i sit svar på spørgsmål to, skal du have mod til at gå videre.

Skriv hvert spørgsmål så kort, at du kan sige det uden at kigge ned. Lange, sammensatte spørgsmål giver korte, uklare svar. Hav to eller tre reservespørgsmål klar til de øjeblikke, hvor samtalen går i stå, og et par spørgsmål, du roligt kan skære fra, hvis tiden løber. Marker dem med en streg i margenen, så du finder dem uden at tøve.

Når der sidder flere ved bordet, bliver taletiden hurtigt skæv, uden at nogen mener noget ondt med det. Beslut på forhånd, hvor lang tid du cirka vil give hver deltager i de enkelte emner, og skriv det ved siden af spørgsmålene. Det er ikke en stopur-disciplin, men en støtte, når du skal vurdere, om en svarer for længe, eller om en anden slet ikke er kommet til.

Øv dig i at afbryde venligt. En sætning som 'Lad mig lige tage den med over til dig' virker bedre end at tale ind over en deltager. Træn også blikkontakt og håndbevægelser, så du kan invitere en stille deltager uden ord. I studiet øver vi det med en kollega, der bevidst taler for længe, til du kan gribe ind roligt og uden at miste tonen.

Dagen før optagelsen gennemgår du spørgsmålsrækken højt, helst med en anden til at spille deltager. Du hører hurtigt, hvilke formuleringer der er tunge i munden. Tjek også, at du kender rækkefølgen af deltagere, deres navne og titler, og hvordan de udtales. Det er små ting, men et forkert navn i åbningen sætter en tone, du ikke kan trække tilbage.

Mød op i god tid, og sæt dig i den stol, du skal bruge. Tag spørgsmålene med på papir, ikke kun på skærm, så du slipper for lysets blænding og for en enhed, der går i dvale. Aftal med gulvlederen, hvordan du får besked om tiden, og hvad der sker, hvis en deltager forsvinder midt i en sætning. Når de aftaler er på plads, kan du koncentrere dig om at lytte.

Til sidst bør du kunne svare ærligt på nogle få ting. Har du tid til at lave researchen ordentligt, eller vil du ende med at improvisere? Er du tryg ved emnet, eller kræver det mere forberedelse, end du kan nå? Kender du formatet og længden, og ved du, hvem der styrer kameraer og lyd, så du ved, hvem du skal samarbejde med?

Hvis du må svare nej flere steder, er det ikke et tegn på, at du ikke kan opgaven, men på at du skal bruge mere tid eller bede om hjælp. Det er netop den slags vurderinger, vi træner i forløbet Moderatorforberedelse: at se tidligt, hvad der mangler, og have et konkret svar på, hvad du gør ved det, i stedet for at håbe, at det går af sig selv.