Tre talere, to mikrofoner og én lyd, der ikke hænger sammen
Mette Aagaard
5 min. læsning
Et kort forløb med kursisten Camilla, der ville optage et panel med tre talere og opdagede, hvor meget mikrofonvalg og niveauer betyder for samtalen.
Camilla kom med tre talere og en plan
Camilla startede hos os i begyndelsen af efteråret. Hun havde produceret små studiesamtaler før, men altid med to personer og en enkelt bordmikrofon imellem dem. Nu skulle hun lave en panelsamtale med tre talere og en moderator, og hun var sikker på, at lyden nok skulle løse sig, når først kameraerne stod rigtigt.
Jeg bad hende tegne sin opstilling på papir, før vi rørte ved noget udstyr. Hun havde placeret tre stole i en let bue og tænkt sig to bordmikrofoner, som de fire kunne dele. På tegningen så det ordentligt ud, men jeg stillede hende et enkelt spørgsmål: Hvad sker der med lyden, når den tredje taler læner sig tilbage?
Det spørgsmål blev udgangspunktet for hele forløbet. Vi besluttede at bygge øvelsen op i små trin og lytte til hvert trin, før vi gik videre til det næste.
Første optagelse: lyden der svævede
Vi lavede en prøveoptagelse med de to bordmikrofoner, præcis som Camilla havde planlagt. Kursisterne, der spillede paneldeltagere i en øvelse, talte i munden på hinanden, som man gør i en rigtig samtale. Da vi spillede optagelsen tilbage, kunne alle høre problemet uden forklaring.
Den taler, der sad længst fra mikrofonen, lød hul og fjern, som om han talte fra et andet rum. Moderatoren lød derimod tæt og tydelig, fordi hun sad lige foran den ene mikrofon. Når to personer talte samtidig, smeltede stemmerne sammen, og der var ingen måde at redde det bagefter.
Camilla blev stille et øjeblik og sagde så, at hun aldrig havde hørt det på den måde, fordi hun altid havde lyttet med øjnene på billedet. Det er en almindelig erfaring, og den er værd at tage med sig: Lyd skal bedømmes med lukkede øjne.
- Afstanden til mikrofonen ændrer klangen mere end niveauet
- Delte bordmikrofoner favoriserer dem, der sidder tættest
- Overlap mellem talere kan ikke ryddes op efter optagelsen
Lavaliermikrofoner og hvad de kræver
Næste skridt var at give hver taler sin egen lavaliermikrofon. Jens, vores lydinstruktør, viste Camilla, hvordan en lille mikrofon klippes fast cirka en håndsbredde under hagen, så den hører stemmen, men ikke hver eneste vejrtrækning. Placeringen lyder simpel, men den afgør, om stemmen lyder naturlig.
Camilla lærte også, at tøjet spiller med. En stiv skjorte eller en tung halskæde kan give raslen, som først opdages i efterbehandlingen. Vi lod en kursist flytte sig og bevæge hænderne livligt, mens vi lyttede efter lyde, der ikke hørte til. Det tog få minutter og sparede en hel optagelse.
Med fire separate mikrofoner var hver stemme nu tydelig og tæt. Til gengæld opstod et nyt spørgsmål: Hvordan holder man fire kanaler i balance, når talerne skifter styrke fra sætning til sætning?
- Klip mikrofonen fast uden at presse stoffet
- Bed taleren tale normalt, før niveauet justeres
- Lyt efter raslen, når personen bevæger sig
Niveauer for flere talere på én gang
Her brugte vi mest tid. Camilla skulle finde et niveau, hvor den stille taler kunne høres uden at den kraftige taler overstyrede. Vi satte hver mikrofon op for sig, bad personen sige et par naturlige sætninger og stillede indgangsstyrken, så toppene lå behageligt under grænsen.
Derefter bad vi dem alle fire tale i en rigtig samtale. Nogle gange ændrede en taler sig, når samtalen blev ophedet, og niveauet steg. Camilla lærte at holde en hånd på justeringen og at give sig selv lidt luft, så et enkelt højt grin ikke forvrængede optagelsen.
Hun opdagede også, at man med fordel skruer ned for en mikrofon, når den, der bærer den, ikke taler. Det mindsker baggrundsstøj og lyden af en stol, der knirker. Det kræver opmærksomhed, men det gør samtalen renere at høre på.
- Sæt niveauet med personens normale stemme, ikke en prøve
- Hold toppene med afstand til grænsen
- Skru ned for mikrofoner, der ikke bruges
Hvad Camilla ændrede i sin egen opstilling
Til sidst gennemgik vi hendes oprindelige tegning sammen. Hun flyttede stolene lidt tættere på hinanden, så ingen sad for langt væk fra de andre, og hun skrev en kort lydtjekliste, som hun kunne tage med til næste produktion. Listen var hendes egen, skrevet med hendes ord.
Hun bestemte sig for at bruge lavaliermikrofoner til de tre talere og en bordmikrofon som reserve, hvis en trådløs forbindelse svigtede. Det var en beslutning, hun selv nåede frem til, efter at hun havde hørt forskellen med egne ører.
Det, jeg husker bedst fra forløbet, er ikke udstyret, men øjeblikket, hvor Camilla satte hovedtelefonerne på og smilede. Hun sagde, at hun nu kunne høre, hvor samtalen var god, og hvor den bare lød, som om den var god.
Camillas forløb viser, at mikrofonopsætning ikke er en teknisk detalje, man klarer til sidst. Den former, hvordan en samtale opleves, og den lærer man bedst ved at lytte, rette og lytte igen. Alle samtaler og paneler i vores øvelser er undervisningsdemonstrationer, og de er bygget til netop den slags små, gentagelige trin.
Læs også i studienoterne
Fem fejl i kameradækning af panelsamtaler og hvordan du undgår dem
Sofie gennemgår de fejl, som går igen, når du planlægger kamerapositioner og billedudsnit til en panelsamtale, og viser, hvordan du forebygger dem allerede i planlægningen.
Håndsignaler eller headset: to måder at styre studiegulvet på
Sofie sammenligner to måder at give cues på i en panelsamtale, stille håndsignaler og tale i headset, og peger på den kombination, hun anbefaler til øvelser.
Sådan bygger du et løbende manuskript, der holder tiden
Vi gennemgår, hvordan et løbende manuskript med tider, pauser og buffer gør en panelsamtale overskuelig, og hvad du selv skal øve i pensummet om timing og tidsplan.