Mikrofonerne vi vælger til et panel, og hvorfor vi vælger dem
Jens Holmgaard
5 min. læsning
Her gennemgår jeg de lavaliermikrofoner og bordmikrofoner, vi bruger i øvelserne, og hvordan du holder lydniveauerne rolige, når flere talere sidder i samme samtale.
Udgangspunktet: flere talere, ét lydbillede
Når du sætter lyd på en panelsamtale, er opgaven ikke at få én stemme til at lyde godt. Opgaven er at få tre eller fire stemmer til at lyde, som om de sidder i samme rum, uden at nogen drukner, og uden at du hører den ene tales ånde i den andens mikrofon. I efterårets hold på Vestergade starter vi derfor altid med at lytte til rummet, før vi rører et eneste udstyr.
Jeg beder deltagerne sætte sig i panelets stole, tale roligt og klappe en enkelt gang. Så hører vi sammen, hvor lokalet giver efterklang, og hvor lyden sluger sig selv. Den lille øvelse sparer mange minutter senere, for du ved allerede, hvilke steder der kræver nærmere mikrofoner, og hvilke der kan klare sig med lidt afstand.
Det er også her, du lærer at stille spørgsmålet om, hvor stor en del af lyden der skal komme fra mikrofonen, og hvor meget der må komme fra rummet.
Lavaliermikrofonen: diskret, men kræver omtanke
Lavaliermikrofonen er vores fast valg, når deltagerne skal se naturlige ud i billedet. Den sidder på revers eller krave, cirka en håndsbredde under hagen, og følger munden, når personen drejer hovedet. Det er en stor fordel i en samtale, hvor folk vender sig mod hinanden.
Til gengæld opfanger den tøj. Silke, stive jakker og halskæder giver raslen, som du ikke kan fjerne bagefter. Derfor øver du at føre kablet i en lille løkke bag mikrofonen og fæste det, så det ikke trækker. Du lærer også at spørge deltagerne diskret, om de har smykker eller tørklæder, der kan genere.
Til sidst tester du hver mikrofon for sig, mens deltageren læser en kort tekst højt, og du lytter efter knas og plosiver.
- Placér mikrofonen cirka en håndsbredde under hagen
- Lav en lille løkke i kablet, så trækket ikke når mikrofonen
- Spørg til smykker, tørklæder og stive stoffer før start
Bordmikrofonen: når det må se ud som en samtale
Nogle formater vil have mikrofonerne synlige, som man kender det fra en debat ved et langt bord. Her bruger vi bordmikrofoner på små stativer eller svanehalse. Fordelen er, at deltageren ikke skal have noget fastgjort på tøjet, og at du hurtigt kan skifte person.
Ulempen er afstanden. Hvis en taler læner sig tilbage eller kigger mod sidemanden, falder lyden mærkbart. Du øver derfor at placere mikrofonen lavt og lidt til siden, så den ikke skjuler ansigtet for kameraet, og at bede moderatoren om i starten at nævne, at man skal tale ind mod bordet.
Vi gennemgår også, hvordan mikrofonen står på en blød underlægning, så stød fra papir og kaffekopper ikke går direkte ind i optagelsen.
Niveauer: den rolige hånd på mixeren
Når alle mikrofoner er på plads, begynder det egentlige arbejde. Du stiller niveauet, mens hver deltager taler i sin normale stemme, og sigter mod at toppene ligger et stykke under det punkt, hvor lyden forvrænger. Så har du plads, når nogen bliver ivrig og hæver stemmen midt i en sætning.
Det sværeste at lære er at lade være. Mange nybegyndere skruer hele tiden op og ned og skaber et uroligt lydbillede. Vi træner i stedet at lytte et par sekunder, før du justerer, og at justere i små skridt.
En enkel vane hjælper: åbn kun de mikrofoner, der bruges. Hvis en deltager sidder tavs i ti minutter, kan du sænke vedkommendes kanal og hæve den igen, når personen skal på.
- Stil niveauet ved normal talestyrke, ikke ved en prøve i hvisken
- Lad en mikrofon stå uberørt et par sekunder, før du ændrer
- Sænk kanaler for deltagere, der ikke taler i en længere periode
Det, vi lytter efter, inden optagelsen går i gang
Før hver øvelse gennemgår holdet en kort tjekrække, som vi har skrevet sammen. Den tager få minutter, men fanger de fleste fejl. Vi tjekker batterier, tester hver kanal, hører efter brum og knas, og kontrollerer, at ingen mikrofon peger direkte mod en højttaler eller en ventilator.
Jeg beder altid en person gå en tur gennem studiet, mens de taler, for at høre, om lyden skifter karakter. Det afslører ofte steder, hvor et kabel ligger skævt, eller hvor en stol flytter sig.
Resten handler om vane. Jo oftere du gennemgår rækken, jo hurtigere lytter du dig frem til, hvad der mangler, og jo mindre brug har du for at kigge på skærmen.
Hvad du kan tage med fra øvelserne
Efter forløbet kan du vælge mellem lavalier og bordmikrofon ud fra formatet i stedet for ud fra vane. Du kan forklare en deltager, hvorfor mikrofonen sidder, hvor den sidder, og du kan stille niveauer for flere talere uden at gribe efter knapperne hele tiden.
Det er ikke en kunst, der kommer på én eftermiddag. Men små, gentagne øvelser gør, at ørerne vænner sig til at høre det, kameraet ikke kan vise. Alle panelsamtaler i øvelserne er demonstrationer til undervisning, og de bruges til at træne netop dette.
Mikrofonvalg er et håndværk, du lærer ved at lytte. Lavalier giver frihed, bordmikrofon giver et tydeligt format, og roligt arbejde med niveauerne holder samtalen sammen. Prøv de små tests i dit eget rum i de kommende uger, og notér, hvad du hører. Det er netop den vane, vi bygger videre på i undervisningen.
Læs også i studienoterne
Hvad koster moderatorforberedelse, og hvad får prisen til at stige
Sofie Lindberg gennemgår, hvad der driver omkostningerne, når du forbereder dig som moderator: researchtid, øvelsesrunder, panelets størrelse og hvor meget feedback du får undervejs.
Bag kulisserne: sådan bliver et skift mellem talere roligt
Mette Aagaard viser, hvordan et skift mellem to talere forberedes og gennemføres på studiegulvet, med cues til moderator, kamera og lyd, så ingen i panelet mister rytmen.